|
I Alex Vanopslagh's bog "Vejen til ansvar" har del 3 titlen: "Ansvarshavende i eget liv" og her skriver Alex om åndelig fattigdom og om at gøre sig selv til et offer, med forventning om at velfærdsstaten skal træde til og løse mine problemer. Alex foræller om hvor pligtopfyldende han og hans familie er og at han er blevet opdraget til også at dele reklamer ud i snevejr. At jyderne er mere arbejdtsomme end sjællændere.
Jeg er førtidspentionist og har været det stortset, siden jeg blev fyret fra KTAS i 1994. Mens jeg gik i skole delte jeg Berlingske og BT ud om søndagen. Efter jeg gik ud af skolen kom jeg på EFG, jern og metal og gennemførte jeg alle fag med bravur og imens delte jeg aviser ud om søndagen og post om lørdagen. På EFG, tog HF matematik, som valgfag og da jeg senere kom i lære startede jeg på HF metematik 2. år på aftenskole. Af og til, var der ikke noget arbejde til mig om lørdagen, på Skovlunde postkontor, så en sådan dag, blev jeg sat til at tørre bræk op på trappen, hvor kunderne skulle gå, når posthuset åbnede fire timer senere. Jeg tænkte ikke, at det var ikke værdigt for mig, at tørre bræk op. Jeg tænkte, når jeg er færdig med den trappe, skal ingen kunne fornemme, at der har været bræk på den. Jeg skaffede selv en læreplads som Datamekaniker hos KTAS, der i dag hedder yousee. Det første halve år i min læretid delte jeg stadig aviser ud om søndagen og post om lørdagen og det var selv om det meste blev ædt op af skat. Mens jeg gik i skole og delte aviser ud var det nogle gange 20 graders frost.
Mens jeg var i lære, fik jeg en depression og måtte stoppe min HF matematik og blev på grund af depressionen mobbet på mit arbejde, det kan du læse mere om her. Jeg blev indlagt på psykiatrisk hospital og da jeg kom tilbage til KTAS tog jeg et ekstra skoleophold, fordi jeg havde været væk et halvt år. Jeg gjorde min læreplads færdig og blev fastansat, men senere fyret fordi jeg var maniodepressiv. Jeg havde ellers gjort, hvad samfundet forventede af mig.
Jeg sidder ikke og piller i egen navle, som Ole Birk Olesen sagde i radioen i forbindelse med udgivelsen af sin bog Taberfabrikken. |
| Jeg synes heller ikke jeg er en taber. Man kan jo spørge, hvem har vundet, hvis der er nogen der har tabt. |
| På et tidspunkt, arvede jeg nogle penge og startede et firma der ydede computerhjælp. Jeg fik endda lavet en reklamefilm og sloganet var: "Vi er aldrig som vi plejer, hos io-empire". Men jeg måtte sande, at den posttraumatisk stress, jeg havde fået af en ubarmhjertig psykisk terror, i min læretid gjorde, at jeg kunne ikke klare at forpligte mig med et arbejde. |
| Jeg har ikke kørekort, så jeg cyklede eller tog med tog og bus. |
| Jeg beklager mig ikke eller klynker. Jeg synes jeg er så rig på mange måder og jeg glædes over alt det jeg kan og beskæftiger mig ikke med det modsatte, eller at jeg ikke kunne gøre karriere. Jeg har heldigvis arvet min fars lyse sind og et lyst sind er ikke en selvfølge, for alle mennesker, lige som alt det andet du ikke selv er herre over. |
| Jeg vil gerne knytte en kommentar, til den korte tid jeg var på arbejdsmarkedet. På sådan en kontor arbejdsplads, foregår en hel del intrige, der ikke har noget at gøre med, at være fagligt dygtig. Den slags interesserede mig ikke og jeg er glad for at være sluppet for den slags og beskæftige mig med det jeg har lyst til, uden at skulle forholde mig til udsagn om, at han er et røvhul og hun er en kælling. Det sidste sted jeg var ansat ved KTAS, fik jeg at vide, at nu skulle jeg dele kontor med en virkelig forfærdelig kollega. Det vidste sig, at han var den bedste kollega, jeg kunne have ønsket mig og de andre var nogle røvhuller. Med hensyn til intrige på arbejdspladsen, så gør det ikke arbejdsglæden større og det vil unægteligt påvirke bundlinjen negativt, i det firma du er ansat i. |